Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 28 74 03 86

1. Hold Herrer

Serie 4: Shetlandsponyerne FC 2-2 Horsens B

august 11, 2015

Spillested: Hatting Stadion

Shetlandsponyerne FC 2 - 2 Horsens B

Tirsdag d. 11. august tog vi hul på sæsonen mod oprykkerne fra Shetlandsponyerne. Helt som ventet blev det en kamp med meget nerve, hvor spillet aldrig kom til at flyde fra nogle af holdene. Tilfældigheder skulle der til for at begge hold kom på tavlen. Vi kommer bagud 1-0 efter 57 minutter, da der gives mulighed for at afslutte fra kanten af vores felt. Morten Hansen udligner efter en time på en helflugter/saksespark. Kristian Gadeberg scorer kort efter til 2-1 på en lignende situation. Han bakker 2 meter tilbage og får svinget størrelse 46, så målmanden er uden chance. 5 minutter efter udligner Ponyerne til 2-2 på en fuldstændig identisk situation som ved deres første scoring.

Før, i mellem og efter målene tillader vi os at brænde en god portion chancer. Heriblandt indlæg til en hel fri Jan Kaxe tæt under mål, Martin Knudsen med en hel flugter tæt under mål og Alexander Falk med 3-4 muligheder der under normale omstændigheder omsættes til scoring.

Skarpheden vi manglede i front havde vi til gengæld i en stærk spillende Morten Mariager. Fra sin venstre back lukkede han totalt af og var uden tvivl vores bedste mand.

Med venlig hilsen

Jesper Rasmussen, Træner

Dagens 14 udtagne var:

Brian Holst, Kasper Petersen, Kristian Gadeberg, Morten Mariager, Morten Munch, Martin Knudsen, Nicki Madsen, Kasper Jensen, Alexander Falk, Morten Hansen, Jan Kaxe, Casper Broen, Nick Jakobsen & Karsten Bæk

Målscorer: Morten Hansen & Kristian Gadeberg

Dagens Spiller: Morten Mariager


Horsens Boldklub