Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 20 57 03 69

1. Hold Herrer

Serie 4: Horsens fS 1-1 Horsens B

september 7, 2015

Spillested: CASA

Horsens fS 1 - 1 Horsens B

Mandag d. 7. september mødte vi HFS’ gamle superliga- og divisionsspillere.

Det blev som ventet en kamp hvor HFS’erne ville trække tempoet ud af kampen, stå dybt og reagere på omstillinger. Stærkt styret i målet af Søren Jochumsen og med raketten Ali Omari på toppen, lykkes det og vi må skuffende nøjedes med 1-1.

Vi starter kampen meget trægt og sætter på intet tidspunkt tempo i afleveringerne frem af banen. Baglæns og sidevers – noget af det værste man som træner kan se, medmindre man hedder Morten Olsen og er fan af William Kvist. Jeg tager det på min kappe og efter 30 minutter skifter jeg en af de centrale midtbane spillere ud, da vi har to helt identiske spillere i Nicki og Morten. Det sætter mere tempo i både spil og pres/genpres og vi kommer til chancer.

Vi skal dog hen i 2. halvleg før vi bliver rigtig farlige. Et straffespark tilkæmpet af Alexander Falk og et gult kort til HFS bagerste mand??!! Jeg siger ikke at man som tidligere Superligaspiller i Horsens har en fordel hos den ældre dommergeneration, men jeg har før oplevet det samme. Alexander sparker selv, brænder, men score på riposten. Efterfølgende har vi hovedstød på undersiden af overliggeren ved Morten Hansen, skud på overliggeren ved sæsondebuterende Jacob Boisen, frit skud foran mål ved Jan Kaxe der sparker hul i luften, underkendt mål ved Karsten Bæk, Morten Hansen med et meget nærgående skud langt ude fra, samt utallige halvdistance afslutninger fra Jacob Boisen og Alexander Falk. Stik mod spil og chancer får HFS sendt deres angriber i dybden og udligner til 1-1. En frygtelig bet ovenpå en godkendt 2. halvleg.

En stærk spillende Nick Jakobsen er banens bedste

Med venlig hilsen

Jesper Rasmussen

De 14 udvalgte: Brian Holst, Morten Mariager, Kristian Gadeberg, Nicki Madsen, Jacob Boisen, Morten Munch, Karsten Bæk, Nick Jakobsen, Alexander Falk, Jan Kaxe, Kasper Jensen, Martin Knudsen, Morten Hansen og Paw Van Urk.

Målscorer: Alexander Falk

Dagens Spiller: Nick Jacobsen


Horsens Boldklub