Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 20 57 03 69

1. Hold Herrer

Serie 4: Horsens B 7-2 Phét United

april 7, 2013

Spillested: Vestergade Kunststofbane

Horsens B 7 - 2 Phét United

I årets anden kamp bød vi velkommen til Phét. Dog var det begrænset hvor længe vi var gæstfrie, for fra kampens første fløjt var det et sprudlende HB hold som kom først på alt og der blev spillet flot bold. Det resulterede også i 2 forholdsvis hurtige mål af Edwin Paha og Kristian Gadeberg. Fra kampens start stod vores forsvar super godt, og der blev ikke givet meget ved dørene, dog får Phét scoret i en situation hvor de er 2 mod 1. Vores midtbane hang rigtig godt sammen på en dag, hvor vi fik sat en masse flot spil i gang. Edwin får tilkæmpet sig to straffespark som først Thomas Jensen og siden Edwin selv eksekverede succesfuldt. Inden Pausen får Edwin fuldendt sit hattrick så halvlegsstillingen hed 5-1. Anden halvleg bliver lidt mere bølgende, men vi får scoret yderligere 2 mål inden Phét reducere til slutresultatet. De sidste 2 mål blev scoret af Jan Kaxe og debutanten Kent Hjortsberg. Det er meget svært at sætte en finger på ret meget i dag, da vi virkelig fik spillet vores eget spil i næsten hele kampen. Der kan fremhæves enkelte spillere, men da det virkelig var en suveræn hold præstation,skal der lyde en stor ros til holdet. Sæsonen er nu startet med 2 sejr ud af 2 mulige!

I kampen var der debut til Kent Hjortsberg

Målscorer: Edwin Paha (3), Jan Kaxe (1), Kristian Gadeberg (1), Thomas Jensen (1), Kent Hjortsberg (1)

Dagens Spiller: Edwin Paha


Horsens Boldklub