Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 28 74 03 86

1. Hold Herrer

Serie 4: Horsens B 4-2 Lund IF

august 30, 2015

Spillested: Flyttebussen Park

Horsens B 4 - 2 Lund IF

Søndag d. 30. august og 5. spillerunde. Vi mødte et Lund mandskab der i tabellen har 4 point efter 1 skrivebordssejr, 1 uafgjort og 1 nederlag. Vi starter kampen i et fint pasningstempo og Lund ser ikke meget til bolden. Det bliver ikke nemmere for dem at de fra det 3 minut og 30 minutter frem, spiller en mand i undertal pga. gule kort. Der kan intet indvendes mod deres kort, da det er henholdsvis benspænd og frustrationsfrispark. Vi kommer foran 1-0 ved Kristian Gadeberg efter 14 minutter. Et hjørnespark bliver til klumpspil, inden Kristian opsøger en løs bold og score sikkert. Vi kommer også på 2-0 inden pausen. Efter 40 minutter gør Alexander Falk det til 2-0, efter en assist fra Morten Munch. Lige inden pausefløjtet får Chris Jørgensen gult kort, i en 50/50 duel med målmanden. Med 3 gule kort til Lund, lå det i kortene at vi skulle have den næste, om Chris kommer først på bolden.

4 minutter ind i 2. halvleg får Karsten Bæk ligeledes et gult kort. Han kommer for sent på en tackling og derfor ingen diskussion herom. Vi holder stand i undertal og skal frem til det 65. minut før der sker mere. Lund får reduceret og kort efter får Martin Knudsen gult kort, i en situation der mest ligner et frispark til os. I undertal får vi scoret til 3-1 ved Alexander Falk. Jan Kaxe assistere flot og med 20 minutter igen er vi på 3-1. Lund reducere på et frispark, hvor muren er sat lidt skævt. Dagens målmand, Morten Hansen, stod udover denne lille fejl en god kamp og tilførte med sit overblik en god ro og støbte gode afleveringer frem i banen. Kort efter får Lund et direkte rødt kort. I en hovedløs aktion løber han ind i Paw, der kort efter måtte udgå. Den evigt uheldige/skadede Paw nåede denne gang kun små 20 minutter på banen. I det 87. minut lukker Kasper Jensen mål og kort festen til 4-2 assisteret af Alexander Falk. Dette er Kaspers første scoring i over et halvt år. Kampens spiller er Morten Munch der utrætteligt løb Lund’s midtbane ned men samtidig havde overskud til at assistere til mål.

Vi spiller på ingen måde en god kamp. Manglende/korrekt bevægelse, fra tanke til handling med bolden og fokus på detaljerne manglede. Det kan skyldtes flere ting, men hovedårsagen skal findes i tilgangen til kampen. Vi er ikke koncentreret og det skal rettes til næste kamp, hvor modstanderen er HFS med spillere der har mere end 200 superligakampe på cv’et.

Med venlig hilsen

Jesper Rasmussen

De 14 udvalgte var; Morten Hansen, Morten Mariager, Kristian Gadeberg, Nicki Madsen, Kasper Petersen, Morten Munch, Karsten Bæk, Nick Jacobsen, Alexander Falk, Jan Kaxe, Kasper Jensen, Martin Knudsen, Paw Van Urk og Chris Jørgensen.

 

Målscorer: Alexander Falk (2), Kristian Gadeberg & Kasper Jensen

Dagens Spiller: Morten Munch


Horsens Boldklub