Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 20 57 03 69

1. Hold Herrer

Serie 4: Horsens B 2-2 Shetlandsponyerne FC

september 20, 2015

Spillested: Flyttebussen Park

Horsens B 2 - 2 Shetlandsponyerne FC

Søndag d. 20. september mødte vi Shetlandsponyerne. Vi mødte et meget ungt hold, hvor 3-4 profiler løfter deres holdkammerater til et lidt højere niveau.

Vi kommer foran 1-0 ved Kasper Jensen. Morten Mariager finder Jan Kaxe i et hul mellem deres kæder. Kaxe løber til baglinjen og sender en hård og flad bold ind foran mål, hvor Kalle kommer foran keeperen og score til 1-0. Da Ponyerne giver bolden op erobre Kaxe bolden og spiller uselvisk Alexander Falk alene med keeperen. Desværre, symptomatisk for Sanders kamp, vælger han at løbe mod modstanderen i stedet for mod mål og chancen løber ud i sandet. Vi har bolden meget i første halvleg og skaber chancer nok til at være foran med 3-0. Lige inden pausen forærer vi desværre et mål væk. Brian i målet tabet en bold for fødderne af ponyerne, der let kan score til 1-1.
2. halvleg er ustruktureret, uden løbevillighed og fuld af forkerte beslutninger. Vi kommer dog foran 2-1 ved Chris Jørgensen. Paw sender et indlæg fra halvdistancen ind i panden på Chris, der header i det lange hjørne til 2-1. I det 86. minut har vi bolden oppe på Ponyernes banehalvdel. Vi træffer igen en forkert beslutning da vi sætter bolden unødvendigt i spil. Ponyerne kommer i
angreb og får et indkast tæt på baglinjen. Det lange indkast får vi ikke headet væk/dårlig placeret, Kristian Gadeberg taber lidt uheldigt en duel og den efterfølgende afslutning rammer Nick Jakobsen inden bolden kan trille forbi Brian i målet. Det var så langt fra vores bedste kamp. Vi var gode på bolden, men uden fantasi og løbevillighed på den sidste tredjedel af banen. Der blev truffet for mange forkerte beslutninger og vi kan derfor ikke være utilfredse med det ene point.
Nicki Madsen dikterede spillet flot på den centrale midt og blev fortjent valgt til vores bedste mand.
Med venlig hilsen
Jesper Rasmussen
De 14 udvalgte var Brian Holst, Morten Mariager, Kristian Gadeberg, Nicki Madsen, Kim Nissen, Morten Munch, Karsten Bæk, Nick Jakobsen, Alexander Falk, Jan Kaxe, Kasper Jensen, Martin Knudsen, Chris Jørgensen og Paw Van Urk.

Målscorer: Kasper Jensen & Chris Jørgensen

Dagens Spiller: Nicki Madsen


Horsens Boldklub