Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 28 74 03 86

1. Hold Herrer

Serie 4.1: Stensballe IK 2-5 Horsens B

juni 11, 2016

Spillested: Stensballe Skole

Stensballe IK 2 - 5 Horsens B

Vi vidste inden kampstart at vi med en sejr ville være sikret oprykning. Derfor var motivationstalen og det taktiske oplæg næsten overflødig. Vi skulle møde et Stensballe hold der spillede for at undgå nedrykning.

Vi sidder tungt på Stensballe i de første 20 minutter og skaber chancer til at være foran med 3-4 mål. Vores ellers træfsikre angriber Kristian Gadeberg har en stor chance tæt under mål, men rammer ikke bolden, et hovedstød tæt under mål heades over og Kasper Jensen har en 200% chance midt for mål, uden målmand, men rammer ikke bolden. Til hans forsvar skal det siges at bolden lægger i ”sandkassen” og er utilregnelig. Stik mod spil og chancer scorer Stensballe til 1-0. Et hjørnespark passerer igennem feltet og ved bagerste stolpe prikkes bolden i mål. Minuttet efter er vi bagud 2-0. Stensballes med afstand bedste spiller afdribler 3-4 mand og afslutter fra 20-25 meter. Et kvalificeret skud der går ind. 5 minutter før pausen får vi reduceret ved Kristian Gadeberg. Et frispark fra Nicki Madsen, parreres af Stensballe målmanden. Kristian er først over bolden og dermed 2-1.

Efter 65 minutter kommer udligningen. Kristian Gadeberg er igen manden bag målet. Han bliver assisteret af Kasper Jensen, der efter at have afdriblet Stensballe backen, spiller bagud til Kristian. I elegant stil sparker han bolden i det lange hjørne, uden chance for Stensballe keeperen. 2-2. I det 72. minut kommer vi på 3-2. Morten Hansen finder Jacob Boisen i fødderne. Jacob sætter sin direkte mand. Alene med målmanden scorer han sikkert. I det 80. minut lukker Kasper Jensen kampen. Karsten Bæk finder Kalle, der fra lang afstand helflugter bolden i det lange hjørne. 4-2. Vi lukker endegyldigt ned for kampen 5 minutter før tid. Kristian Gadeberg sendes alene igennem med Stensballe keeperen og scorer sikkert til 5-2. Assisteret af Karsten Bæk.

Vi kunne dermed fejre oprykningen og fra den nye sæson kalde os et serie 3 mandskab. Stor ros til alle mand omkring holdet, samt klubben for den fantastiske opbakning. Spillerne har over et lang periode ydet det der skulle til for at rykke op. Når det er sagt så har vi også at gøre med en flok spillere der endnu ikke har ydet maksimalt. Derfor glæder det mig at vi nu rykker op og spillerne presses yderligere til at præsterer på et højere niveau.

Dagens bedste var Casper Bo Jensen. Mand mod mand løste han alle opgaverne. Herudover var der overskud til at rydde op, de gange Stensballe kom forbi første HB spiller.

Sportslige hilsner

Jesper Rasmussen

Dagens 14 mand: Brian Pedersen, Morten Mariager, Casper Bo Jensen, Morten Hansen, Karsten Bæk, Nicki Madsen, Chris Jørgensen, Alexander Falk, Kasper Jensen, Jacob Boisen, Kristian Gadeberg, Kasper Petersen, Martin Larsen & Paw Van Urk

Målscorer: Kristian Gadeberg (3), Jacob Boisen & Kasper Jensen

Dagens Spiller: Casper Bo Jensen


Horsens Boldklub