Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 20 57 03 69

1. Hold Herrer

Serie 4.1: Shetlandsponyerne FC 0-5 Horsens B

april 3, 2016

Spillested: Hatting Stadion

Shetlandsponyerne FC 0 - 5 Horsens B

Der var genvalg til de 11 startende fra sidste kamp.

Det var 11 parate mand og vi skulle også kun spille 47 sekunder før vi var foran 1-0. Alexander Falk spiller Jacob Boisen, han trækker ind i banen og sparker i det lange hjørne. En bedre start kan ikke ønskes. Vi sidder tæt og hårdt på Ponyerne og efterlader ingen rum at spille i. Stærk orkestreret af især det centrale forsvar med Morten Hansen/Morten Mariager og den centrale midtbane med Nicki Madsen/Michael Søby. I samme ombæring stor ros til de 4 forreste som lukkede af for alle fremadrettede afleveringer. Efter 33 minutter sætter målmand Brian Holst et langt udspark afsted til Jacob Boisen. I feltet, nedlægges Jacob af deres bagerste mand. Helt uforståeligt vælger dommeren at skønne at Jacob ikke har kontrol over bolden og taksere det kun til gult kort. Det er med afstand det mest røde kort jeg har set, der ikke blev givet. Kristian Gadeberg omsætter sikkert til 2-0. Vi går til pausen efter 45 minutter i fuld kontrol.

Efter pausen fortsætter kontrollen og vi kommer på 3-0 ved Kristian Gadeberg. Michael Søby assisterer med en lækker aflevering i hovedet af Kristian. Det bliver 4-0 og igen ved Kristan Gadeberg. Skabelon opspil krydret med løbevillighed i overlap skaber et fantastisk mål. Jacob spiller bred på Kasper Jensen, der tålmodigt holder i bolden, får overlappet af Jacob, der assisterer Kristian Gadeberg i hovedet igen. Det bliver 5-0 og det 4. mål til Kristian. Jacob er igen manden bag en assist. Kristian modtager bolden i fødderne og sparker med ydersiden bolden fladt i det lange hjørne.

Sejren skal tilskrives det hårde arbejde vi har lagt på træningsbanen og den tro vi har på egne evner. Vi står helt fantastisk defensivt, lige fra Brian i målet, til de forreste folk. Kan vi holde modstanderne fra at score, vil vi ofte stå med 3 point. Kristian og Jacob har stået bag mange af vores mål. Så snart Kasper Jensen og Alexander Falk får hul på scoringerne, bliver vi kun farligere.

Dagens spiller var Jacob Boisen, tæt fulgt af 4 måls skytten Kristian Gadeberg.

Med venlig hilsen

Jesper Rasmussen

Dagens 14 mand:

Brian Holst, Jeppe Svenningsen, Morten Hansen, Morten Mariager, Karsten Bæk, Nicki Madsen, Michael Søby, Kasper Jensen, Jacob Boisen, Alexander Falk, Kristian Gadeberg, Martin Knudsen, Chris Jørgensen og Paw Van Urk.

Målscorer: Kristian Gadeberg (4) & Jacob Boisen

Dagens Spiller: Jacob Boisen


Horsens Boldklub