Horsens Boldklub · Vestergade 92 · 8700 Horsens · Tlf. 28 74 03 86

1. Hold Herrer

Serie 4.1: Horsens B 4-3 FC Skanderborg

maj 31, 2015

Spillested: Flyttebussen Park

Horsens B 4 - 3 FC Skanderborg

Inden dagens kamp havde vi vundet de foregående 3 og totalt ubesejret i de seneste 4 kampe. Derfor en flok selvtillidsfyldte spillere der var oplagte fra start. Vi starter med at være meget på bolden. En kombination af utålmodighed, et meget dygtigt/kompakt Skanderborg mandskab, gør at vi ikke skaber nogle chancer. Efter små 15 minutter kommer vi bagud 1-0, på Skanderborgs første angreb. Ja endda første gang de er over midten med bolden. I et forsøg på at sparke bolden væk, rammer Kristian Gadeberg ikke bolden, dette medføre en friløber og efterfølgende scoring til 0-1. Vi fortsætter med at være spilstyrende uden at skabe mange chancer og skal helt hen til det 44. minut før vi score til 1-1. Et godt slået hjørnespark fra Casper Broen, heades/stødes med skulderen af Alexander Falk i mål til 1-1.

2 minutter inde i 2. halvleg score Morten Munch til 2-1. I et arbejdsraseri får han presset sig til bolden og med en følt afslutning udplacere han målmanden. 1 enkelt minut senere, sætter Kasper Jensen en Skanderborg forsvar, spiller Alexander fri og vi er foran 3-1. Vi har chancer til at lukke til 4, 5 og 6-1, men symptomatisk for vores sæson, er vi ikke kyniske i modstandernes felt – og det samme i eget. Med 15 minutter igen slår Skanderborg et hjørnespark og vinder en duel midt for mål. Qua vores fysik/højde, må vi aldrig tabe hovedstødsdueller. Manglende fokus/dårlig placering er eneste argument for at tabe dueller. 3-2. 30 sekunder efter forærer vi Skanderborg bolden og en friløber. 3-3. Vi viser god moral, fortsætter med at udfordre Skanderborgs defensiv og får fuldt fortjent scoret til 4-3. 3 meter uden for feltet banker Alexander Falk bolden helt op i krydset. Vi er de seneste 4 kampe, gået fra stolpe ud til stolpe ind. Det er ikke noget der er kommet af sig selv. Gennem hårdt arbejde er vi begyndt at opsøge heldet. Dagens mand var Alexander Falk

Med venlig hilsen

Jesper Rasmussen, Træner

Dagens 14 udtagne var:

Brian Holst, Martin Knudsen, Kristian Gadeberg, Morten Hansen, Morten Mariager, Morten Munch, Casper Broen, Karsten Bæk, Kasper Jensen, Alexander Falk, Daniel Schelle, Jan Kaxe, Jesper Rasmussen (ubenyttet) & Kasper Rasmussen (ubenyttet)

Målscorer: Alexander Falk (3) & Morten Munch

Dagens Spiller: Alexander Falk


Horsens Boldklub